ergte.001.jpeg

WHY Food and Cocktails

Bag den store grønne port i Ringstedgade 28b ligger en af de små, skjulte perler i Roskilde by.

Brosten fører dig ind i en hyggelig baggård, hvor du finder WHY Food and Cocktails. Restaurantens bygning har en smuk forhistorie, som mange af vores gæster har gode minder om, fra dengang byens musiksted, Gimle, startede her.

Fra solens stråler på bænkene i gården, træder du ind og oplever et kæmpe rum delt på 2 etager. I midten er der et åbent køkken, hvor man har mulighed for at sidde og se kokken i sving med at lave mad i, det vi kalder, et vietnamesisk/asiatisk fusions-køkken.

Vi bruger råvarer, som er let tilgængelige for alle, kombineret med krydderier fra asien. Vi presser friske frugter til smagfulde juicer, puré og sirup, som vi bruger, når vi shaker en af vores berømte cocktails til dig. Smagen af rene kvalitetsingredienser med en note af alkohol i baggrunden, giver røde kinder hos vores gæster.

“Hjem, kære hjem” er en meget god beskrivelse af, hvad vi gerne vil have, du skal føle, når du besøger WHY.

Stemningsfulde gamle møbler, bøger som flyver i loftet, gamle skolestole kombineret med mode, wokpander som lamper, remme og træplader bliver til hylder, og giver en følelse af tryghed. Minder om arvestykker og ungdomsoplevelser forenes med nærværet med gode venner og familie om en dejlig middag. Simpel mad lavet fra bunden med en passion og vision om at dele sin glæde med verden. Vi byder dig velkommen til vores hjem.